Om os

Vi startede DS Brandsikring i juni 2011 – med vores mere end 22 års aktive erfaring indenfor brand- og redning arbejde, samt indgående forståelse af salg og service af brandmateriel, mener vi at kunne tilbyde en ydelse som altid leverer den højeste standard af både sikkerhed og service, til konkurrencedygtige priser. Vi benytter udelukkende DS/EN3 godkendte brandslukkere og vores brandtætninger udføres i overensstemmelse med ETA-Danmark og er MK godkendte. 

DS Brandsikring er en privatejet virksomhed, som formår at tilbyde den relevante rådgivning, og service og produkter af den højeste kvalitet, til alle typer af virksomheder og offentlige institutioner. Vi gør din brandsikring forståelig og sikrer os altid at du som kunde får den nødvendige viden og indsigt til at træffe de rigtige beslutninger for netop din virksomhed.  


Igennem årene har DS Brandsikring haft en lang række af succesfulde projekter og samarbejder med både mindre, større og helt store virksomheder. Vores arbejde er altid kendetegnet ved vores professionelle service og den høje kvalitet af både vores udførte arbejde, men også vores troværdige og grundige sparring og vejledning, både før, under og efter udførslen af brandsikring eller ved salg af brandmateriel.    

Hos DS Brandsikring tror vi på den mest relevante rådgivning gives, i et tæt samarbejde om den aktuelle opgave eller projekt, og derfor vil du som kunde altid modtage det direkte nummer til din servicemontør. På den måde sikrer vi os at vigtig viden ikke går tabt, og at den vejledning du modtager, altid er i tråd med den overordnede plan for jeres brandsikring. 


For os er det vigtigere altid at levere den samme høje kvalitet i vores arbejde, end mere arbejde i sig selv. Derfor vokser vi os heller aldrig større end, vi altid kan garantere de mest professionelle og effektive services og produkter. Vi er den nære samarbejdspartner; både når du har spørgsmål og ønsker faglig indsigt på området, eller hvis du vil have brandsikring i den bedste klasse, uden selv at skulle vide en masse. 

Kontakt os for en uforpligtende dialog om dine aktuelle spørgsmål eller behov – vi står klar til at hjælpe 


Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte, accepterer du vores brug af cookies.